Om psykoterapi
Psykoterapi er samtaleterapi, hvor du i samarbejde med din terapeut dykker ned i dine mønstre, og hvor du via nysgerrighed bliver bevidst om, hvorfor du gør, som du gør.
Du skal altså selv gøre arbejdet, men din terapeut hjælper dig til at kaste lys på de områder, der kan være svære eller smertefulde at få øje på alene. I det tillidsfulde og nærværende rum mellem dig og din terapeut opstår muligheden for at være med det svære og det ”mørke”, og først når du bliver bevidst om mørket, kan du se lyset.
Så hvis du oplever, at du igen og igen står over for de samme udfordringer, kan jeg hjælpe dig til at blive klogere på dine handlemønstre, og dermed kan du blive i stand til at ændre på dem.
Sommen finder vi din vej igennem livet.